Nordsjællands Landboforening skaber resultater

Vores arbejdsmetode er baseret på først og fremmest at skabe konkrete og ofte principielle resultater for større eller mindre grupper af vores medllemer. Disse resultater danner så udganspunkt (præcedens) for andre medlemsgrupper i lignende situationer. Derfor er vi meget forkuserede på lokale resultater, som vi kan referere til og genbruge i andre sammenhænge:

Indflydelse på kommuneplanlægningen 2009/2010

Samtlige kommuner i regionen modtog detaljerede høringssvar fra os, og en række af vores indsigelser er blevet indarbejdet i de endelige planer. Vi har i dag et velfungerende netværk af kommunalpolitikere, som vi samarbeder med for bedre vilkår som landmænd og landboere i Hovedstadsregionen.

Påvirkning af vilkårene omkring nationalparken Kongernes Nordsjælland

Det lykkedes for os at få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden et meget stort privatejet areal uden videre ville være blevet omfattet af en udpegning, som ingen kender konsekvenserne af på sigt. Vi har nu etableret udvalg af lodsejere, som arbejder videre med at sikre en mere balanceret planlægning.

Etablering af vandløbslaug

Nordsjællands Landboforening har stået for etableringen af en halv snes vandløbslaug i vores område. Vandløbslaugene tæller flere hundrede medlemmer, og har i samarbejde med os opnået en række gode resultater ovenpå de massive oversvømmelser vi så i sommeren 2007. Det har vist sig, at når vi som lodsejere og landmænd står sammen, kan vi opnå resultater som den enkelte må opgive på forhånd.

Planlægning nedefra

Vi arbejder i øjeblikket med at etablere en ny "grøn" alliance mellem myndigheder, interesseorganisationer og lodsejere i Lille Lyngby Mose. Formålet med projektet er dels at skabe konkrete resultater for naturplejen i området, og dels at udvikle en samarbejdsform som fremadrettet vil sikre lodsejeres indflydelse og gennemslagsskraft over for kommunen og andre interessenter.

Dialog

På samme måde søger vi at skabe et godt dialogforum i forbindelse med vådområdeprojekter, fredninger, udpegninger og planer for flere områder i regionen. Konkret arbejder vi lige nu for medlemmerne i Apholm (vådområde) og Værebro Ådal (vådområde og fredning).

Ansatte i Hillerød

Ansatte i Ringsted

Åbent hus på Axelborg

Nordsjællands Landboforening

Industrivænget 22 - 3400 Hillerød

Tlf: 48 22 52 00 - Fax: 48 22 52 01 - E-mail: nola@nola.dk