For at optimere landbrugserhvervets forhold sørger vi hele tiden for at være synlige såvel lokalt som regionalt. Og selvfølgelig landsdækkende, når det er muligt og giver nytte.
Vi bakker også op om medlemmernes faglige udvikling, og hjælper til når der ønskes eller kræves forandringer. Det at drive landbrug i Nordsjælland stiller mange krav til landmanden og hans bedrift. Og set i lyset af den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland, vil disse krav givet ændres og spidses til. Men der opstår sikkert også andre og nye muligheder.
Vi følger med i udviklingen, og sørger for at påvirke og hjælpe alle de steder vi kan. Gennem vore stærke faglige og politiske netværk sørger vi for at være partner og vagthund på samme tid. Vores fokus er at opnå den indflydelse, som det kan være svært at opnå på egen hånd.
Derfor arbejder vi også med at sikre respekt og forståelse for og fra det omgivende samfund. Kun herigennem kan vi opnå den indflydelse, som vi ønsker.
Endelig er vi meget bevidste om beskyttelsen af ejendomsretten. Selvom dette er en grundlovsfæstet ret, går udviklingen desværre nogle gange i retning af at hensynet til almenvellet ikke kan hamle op med hensynet til "almen vældet". Med andre ord er udtryk som ekspropriation og rådighedsindskrænkning mere og mere en del af den daglige debat.
Læs mere om vore resultater her
Nordsjællands Landboforening
Industrivænget 22 - 3400 Hillerød
Tlf: 48 22 52 00 - Fax: 48 22 52 01 - E-mail: nola@nola.dk